I de to sidste uger har jeg haft September Holidays. Travis kom hjem fra Brisbane for at bo her i Roma i tre uger, så den første uge hang jeg ud med ham. Han er virkelig nem at snakke med, og jeg har haft det ret sjovt med ham. Vi er begyndt at bade i poolen, selvom det også har regnet lidt. Derudover var vi ude at spille tennis, Travis, Loreen, Greg og jeg - jeg har aldrig prøvet det før, så det var jeg jo super dårlig til. Jeg er mere vant til at spille badminton, så min teknik var helt forkert, men det var sjovt alligevel. Jeg fik overtalt Travis til at spille badminton da vi kom hjem, som jeg ikke var helt så dårlig til.
I tirsdags tog jeg så bussen til Brisbane. Jeg kørte 1.55 om morgenen og kom frem til Brisbane kl 9.30. Jeg fik sovet lidt i bussen, men blev ved med at vågne, så jeg var ret træt, da Natalie (den anden danske udveksling) og hendes hostfar hentede mig i Brisbane. Vi tog hjem til Natalie og chillede bare derhjemme resten af dagen. Det er underligt at sproget er helt forvirrende nu. Vi talte selvfølgelig engelsk når vi var sammen med andre også, men når det bare var mig og Natalie blev det en blanding af dansk og engelsk. Jeg lagde ikke engang rigtigt mærke til hvad vi snakkede, for selvom jeg selvfølgelig er mere flydende på dansk, så kommer sprogene lige hurtigt til mig nu. Det er lidt forvirrende en gang i mellem.
Onsdag tog vi til Southbank i Brisbane og gik lidt rundt og kiggede. Det er et rigtig flot område og der er et 'Eye' ligesom i London, det gik vi dog ikke op i. Der kommer billeder senere. Bagefter tog vi til Garden City, hvor der ligger et stort shoppingcenter, så vi fik også shoppet lidt. Torsdag tog vi til Rotary møde og bagefter tog vi i biografen med Katie - outbounderen fra Natalies klub, hun tager til Danmark i januar, og hende kendte vi fra September Campen. Vi så The Girl Who Played with Fire (Pigen der legede med ilden) -- Jep, den er også her i Australien, det er dog kun nr. 2 der er i biografen lige nu, de er jo lidt bagud. Det var lidt underligt at se svensk film med engelske undertekster, og de fleste australiere synes at undertekster er mega irriterende. De bliver meget overraskede når man fortæller at rigtig mange af de film, vi ser, har undertekster.
Fredag droppede Natalies hostmor mig af hos Brooke og Travis' hus, og Loreen og Travis kørte så Brisbane den morgen sammen med Loreens ven, Helen. Travis havde noget skuespiller photoshoot lørdag og Loreen og Helen skulle ud at shoppe. Så vi tog ud at shoppe fredag (hvor butikkerne i Brisbane har åbent til 21.00 eller sådan noget), lørdag og søndag tog vi igen ud at shoppe, samt på museum. Der var en udstilling med Valentino (designeren). Jep, der var en del shopping, nu hvor jeg også brugte det meste af tiden med Natalie på shopping. Det kan forældrene nok se på kontoen.
I dag, mandag, kørte vi så tilbage. Travis skulle droppes af 2 timer fra Roma for at arbejde med faren. De bliver derude til fredag, og bor i en slags camp, hvor de er flere der arbejder. Bagefter kørte vi Helen hjem, hun bor i Roma, men på en property, som ligger ca 25 min. væk fra byen. Og til sidste efter 7-8 timer i bilen kom vi så endeligt hjem til good old Roma. Det var er faktisk lidt underligt, når jeg er i Brisbane nu, og ikke kender folk i supermarkedet. Jeg har vænnet mig til at hilse på alle, så Brisbane virkede pludseligt mega stort. Jepjep, jeg er blevet en small town girl. Haha :-)
awwwww, du har det lidt for sødt!
SvarSletmyzzzz lea mussibabz
Det lyder da mega fedt! Shopping og Valentino-udstilling :D Og cool at det engelske kommer lige så hurtigt til dig, som dansk gør.
SvarSletGlæder mig til at høre mere om dit seje liv ;)
Knus din sejeste kusine