Her kan I læse om mit år i Australien 10/11. I menuen til venstre kan I vælge mellem de forskellige indlæg, måneder og år, og hvis I klikker på diasshowet til højre, kan I se billeder.

tirsdag den 21. september 2010

September Camp

Så kom den længe-ventede September Camp. Alle udvekslingsstudenter fra Rotary i distriktet samledes i Toowoomba. Vi var ca. 12 inbounds (os, der er udvekslingstudenter lige nu), måske 15 outbounds (dem, der tager afsted i januar) og omkring 9 rebounds (dem, der var afsted sidste år), og det var en super fed weekend. Vi hjalp med at forberede outbounds'ne, men ellers havde vi det bare sjovt. Man bliver super hurtigt gode venner som udvekslingsstudenter, og det var nok den fedeste weekend indtil videre. Jeg har lagt billeder ind fra weekenden.
Jeg glæder mig super meget til at se dem igen i december, hvor vi skal på 'Roundabout'.

Jeg har lige fået September Holidays, som er 2 ugers ferie. I denne uge slapper jeg bare af herhjemme. Travis, min hostbror, er kommet hjem, så det er meget hyggeligt. Onsdag skal jeg 'downtown' med min veninde Brooke, og torsdag skal jeg i biografen og se The Expendables. I næste uge tager jeg så bussen i ca. 7 timer til Brisbane. 7 timer plejede at være mega lang tid, men jeg har vænnet mig til de store afstande. Jeg plejede at klage over de 2 timer til Fyn, men nu er 2 timer ingenting! I Brisbane skal jeg bo ved Natalie, som er min danske veninde. Jeg ankommer tirsdag morgen og tager hjem igen fredag eftermiddag. Og så begynder skolen igen om tirsdagen.

1 kommentar:

  1. Kære Caroline. Det lyder da alt sammen super spændende! Fantastisk at du har vænnet dig til at køre langt,du får godt nok rejst noget rundt.Hvordan går det forresten med den lille nye hund, som I hentede?Og dejligt, at du har ferie og kan slappe lidt af.Tillykke med de flotte karakterer i skolen,godt gået Caroline.Rigtig god tur til din veninde,kh. Moster

    SvarSlet