Her kan I læse om mit år i Australien 10/11. I menuen til venstre kan I vælge mellem de forskellige indlæg, måneder og år, og hvis I klikker på diasshowet til højre, kan I se billeder.

onsdag den 9. februar 2011

Jul og Nytår i varmen

Ja, så blev det også jul og nytår i Australien. Det var godt nok anderledes. Julen var varm og vi vågnede op kl 6 julemorgen for at åbne gaver. Bagefter spiste vi amerikanske pandekager og så tog vi ud og spillede volleyball ved vores creek. Det var Shel (søster, 16), Jane (søster, 13), John (far), Trish (mor), Kurt (bror, 18), Tiff (brors kæreste) og jeg indtil vi tog til frokost hos noget familie. Julefrokosten var lækker og der blev spillet cricket i haven samt uddelt et par gaver. Jeg savnede dog sneen meget, vil jeg sige. Det er bare ikke det samme, og julemorgen er slet ikke det samme som juleaften! Men derudover var det da en hyggelig og anderledes jul – og det er da ikke hvert år man får lov til at spille volleyball i sandet juleaften.

Nytår var også en god oplevelse – eller sorta. Shelly og jeg to til vores veninde, Rachelles, fest, og tog så videre til en andens fest omkring kl 22.00, hvor Kurt (bror) også joinede. Det var en rigtig god fest indtil Shellys taske blev stjålet lige efter midnat. Jeg havde pung, mobil, ipod, tøj og sko deri, så det var rigtig ærgerligt. Shellys ipod og pung var også deri samt en anden venindes mobil. Det ødelagde resten af aftenen, og kl 03.00 tog vi en taxi til politistationen og meldte det hele. Heldigvis blev min mobil fundet i Mitchell af politiet hjemme hos en person, og det samme med min ipod, bare i Roma. Det var en rigtig irriterende afslutning på en ellers god fest, men jeg var da heldig at få noget tilbage igen. Selvom pungen nu var den værste ting at miste pga. alle kreditkort osv. der skulle erstattes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar