Her kan I læse om mit år i Australien 10/11. I menuen til venstre kan I vælge mellem de forskellige indlæg, måneder og år, og hvis I klikker på diasshowet til højre, kan I se billeder.

mandag den 23. august 2010

Rockhampton

Så tog vi til Rocky, som ligger ved stranden, for at hente puppy'en. Gennem byerne Jackson, Wandoan, Taroom, Theodore, Banana (ja, det er faktisk en by) og Dululu, bare lige for at give jer et par af de eksotiske navne. Vi kørte derop fredag morgen (så jeg slap for skole). Turen er ligesom til Brizzy ca 6timer, men det havde regnet dagen før, så vi kørte en lille omvej gennem byen Jackson, for der var der ikke noget dirt road. Dirt roads er de steder, hvor der ikke er lagt asfaldt og man bare kører på jord. Det bliver alt for mudret, når det regner. Anyway, vi tog Kitee (hunden) med og lod Greg blive hjemme, da han skulle arbejde, så det var mig, Loreen og Kitee. Vi kom frem ved 15-tiden hos Loreens søster Sharon. Sharon er gift med James og de har to børn. Pigen Trinity på 3 år og drengen Josiah på 5 år - Sharon og James er kristne. Familien var rigtig sød, og jeg blev kaldt "teenageren". De spurgte meget til Danmark, og James kunne faktisk udpege hvor det ligger, da vi fandt et kort frem - det er ret sjældent.

Kitee. Hun er rimelig stor, men jeg har vænnet mig til det nu. Det er kun, når man går tur med hende, og folk kommenterer 'heste-størrelsen', at jeg egentlig lægger mærke til det.

Josiah, Trinity og Kuzco
Lørdag kom den lille puppy så. Han hedder Kuzco og er en great dane, ligesom Kitee. Den er tiny og rigtig sød! Børnene var helt vilde med at lege med den, og Trinity kravlede ind i hans kasse og lå der med ham. Både Trinity og Josiah var meget bange for mig, da jeg kom, men da vi skulle hjem igen sagde Josiah: "Can the teenager stay?", så det endte godt. :-)

Vi så mange dyr på turen hjem. Desværre forsvandt de hurtigt, så jeg nåede ikke at få billeder. Vi så et par kæmpe ørne, som spiser de døde dyr i vejsiderne. Echidna, som er et slags hulepindsvin. Wallabies og kænguruer - Wallabies er de små kænguruer, som er lidt større en et egern, og kænguruer er de større, som hopper overraskende højt.

Kuzco
Nu er vi så hjemme i Roma igen, og jeg har i dag været her i en måned. Det føles som en evighed, fordi jeg kender det hele nu, men samtidig er tiden bare fløjet afsted. Jeg har et par opgaver for, som jeg igen ikke orker at lave, men så er det godt man altid kan bruge foreigner-kortet, for at få et par ekstra dage - det har de ikke noget imod at give ;-) Der er forresten (drama-)valg for Prime Minister i Australien i øjeblikket. Der blev udskrevet valg, da Prime Minister'en Julia Gillard (deres første kvinde) vandt over sin partikollega og overtog hans plads. Så blev folk selvfølgelig sure, for Australien havde ikke stemt hende ind som Prime Minister. Og nu er valget så lige blevet 'afgjort' i går, men det var så lige mellem Labor og Liberal at det ikke er afgjort alligevel. Nu er der så 3 mennesker (som har en eller anden status), der skal afgøre, hvem der skal vinde valget, og derfor er alle nu sure over, at de har hele magten. Det er meget indviklet, og også blevet ret kedeligt, nu når de ikke sender andet i fjernsynet, eller jo; de snakker også meget om Marys tvillinger og at hun er i Australien lige nu.

Jeg oploader snart flere billeder fra turen...

1 kommentar:

  1. Hej Caroline.
    Sikke nogle søde hunde, hvor ser den lille ny dejlig ud. Er spændt på om du er lige så god til at træne hund i real life som du var i dit og Maries spil. Så fik du dit ønske opfyldt om at have hund!
    Mange hilsner Mor

    SvarSlet