Første og anden dag i skole

I går var jeg så i skole for første gang. De havde sports carnaval, som er en slags motionsdag de har en gang om året, så det var ikke særlig seriøst. Jeg nåede dog lige at have Maths, som ikke virkede så svært. Men læreren siger at jeg har en masse at catche up på, for de har en test om et par uger. Det ved jeg nu ikke om jeg får gjort, for det må jo så være matematik for et halvt års tid... Det var faktisk rigtig koldt i går, og jeg havde endnu ikke fået min jumper (skole cardigan - en del af uniformen), så jeg gik rundt i t-shirt hele dagen. Sportsuniformen består at navy short, en slags stor poloshirt, hvide sokker og så selvfølgelig en hat. Hatten er et must, når man er udenfor. Man må overhovedet ikke opholde sig udenfor uden hat. Pigernes ligner en stor stråhat med en lille blå sløjfe bagpå.

Jeg er senior, Year 11, og det sidste år på skolen er Year 12, som jeg når det første halve år af efter jul. Jeg mangler stadig at vælge alle mine fag, så dem kan jeg ikke skrive endnu. Der er ca. 7 forskellige 'kategorier', hvor man så vælger et fag i hver. Hver dag er man i skole fra 8.20 til 14.55, og der er assemblies indimellem - en slags fællessamlinger. Og da det er en katolsk skole siger de 'God bless' og slår korsets tegn for brystet, og sådan noget. Det er ret anderledes. Desuden kalder man lærerne for mr. og mrs./miss, hvilket man også lige skal vænne sig til. Men både lærerne og eleverne er rigtig flinke mod mig!

Klar til cheer i skolen i dag.

I dag var så anden dag, hvor der var løbekonkurrencer. Det var super varmt i dag - ca. 30 grader, så det er stadig en 'light' vinter! Hele skolen er delt op i 3 Houses. Rød, grøn og gul - jeg er rød. Så vi konkurrede alle sammen med hinanden, og cheering var en del af konkurrencen. Alle var klædt ud i deres farve, og gik og sang cheer-sange. Det var faktisk ret sjovt.

Skolen er ret lille, men alligevel for jeg vild i dag, da jeg skulle hentes af Royce (min hostmum's far). Jeg var alle mulige steder, og endte med at spørge på kontoret, om de vidste hvor jeg skulle hen. De kunne heldigvis guide mig i den rigtige retning, og jeg fandt det.